-
SPØRGSMÅL?
-
HVER KAT SIT BUR
-
HELÅRSPENSIONSIDEN 1965
SUNDHEDSNIVEAU
Da vi vil sikre os et højt sundhedsniveau, modtager vi kun vaccinerede, sunde og raske hunde og katte.
Vi syner alle dyr ved ankomst og afrejse. I den forbindelse er det et krav fra Sundhedsmyndighederne, at alle dyr skal være vaccineret inden for det sidste år, hvorfor I bedes fremvise dokumentation for vaccinationen.
Vi sikrer os, at mad- og vandskåle er rene i dagligdagen, og at der er rent og pænt i hundenes bokse, samt løbegårde. Bokse og inventar rengøres grundigt, samt sprøjtes for utøj efter hver pensionær.
I vores dyrepension er maden inkluderet i prisen. Vi bruger forskellige udgaver af tørfoder fra Arion, som passer til dit kæledyrs alder. På den måde kan vi dække alle behov fra hvalpe- og killingestadiet til seniorer. Arion tørfoder skåner maven og egner sig til alle allergifrie hunde og katte. Ønsker du, at dit kæledyr skal have sit normale foder, er du naturligvis velkomne til at medbringe dette.
Hvis din hund eller kat bliver syg, og vi skønner det nødvendigt, tilkalder vi vores egen dyrlæge.
Får din hund eller kat medicin, skal du blot medbringe det, og give os en grundig instruktion. Så vil vi sørge for, at den bliver medicineret som hjemme. Sørg dog altid for, at der er medicin, til et par ekstra dage, hvis du skulle blive forhindret i at hente til aftalt tid.
Skal vi passe jeres kæledyr?
Har I brug for at få passet jeres kæledyr? Så lad os tage os kærligt af det. Vi har både hunde– og kattepension.
I kan bestille tid til jeres kæledyr ved at ringe til os på 56283434 eller udfylde vores bestillingsformular.
I er også mere end velkomne til at komme ud og besøge os, før I bestiller tid til jeres kæledyr.
Kennelhoste
Årsager:
Kennelhoste er en betegnelse for en smitsom luftvejsinfektion hos hunde. Infektionen er en blandingsinfektion, hvor flere vira og bakterier kan udløse sygdommen. Disse vira kan udløse sygdommen i flere kombinationer, og derefter kan både symptomer og graden af smitsomhed varierer fra udbrud til udbrud.
Symptomer:
De klassiske symptomer er hoste. Mange beskriver det enten som kighoste-lignende, eller som om hunden har fået noget galt i halsen. Hosteanfaldene udløses oftest i forbindelse med aktivitet og ender ofte med, at der bliver hostet noget hvidt slim op. Andre gange kan symptomerne være mere i form af nysen og næseflåd.
Smitteveje:
Kennelhoste er meget smitsom. Den smitte gennem aerosoler, hvilket vil sige gennem vanddråber fra hosteanfald og nysen, der indeholder smitstoffer. Disse dråber kan bevæge sig ganske langsomt gennem luften. Det er derfor ikke nødvendigt, at hundene står næse til næse for, at de kan overfører smitte. Til gengæld overlever smitstofferne ikke længe uden for hunden. Mere end et par timer skal man ikke regne med.
Sygdommens forløb:
Fra hunden bliver udsat for smitte, til den selv udviser symptomer, går der mellem 6 og 10 dage. Symptomerne starter oftest pludseligt og kan være ganske voldsomme. I langt de fleste tilfælde vil symptomerne være værst de første 5-6 dage, men der kan være symptomer i op til 14 dage. Det kan af og til ses, at hunden får let feber, men oftest er de ganske upåvirkede udover, at det kan være ret trættende at hoste så meget. I meget sjældne tilfælde kan der udvikles komplikationer i form af bronkitis eller lungebetændelse.
Egentlige epidemi-lignende udbrud ses typisk først på efteråret og sidst på vinteren.
Typisk er det udstillinger, hundepensioner og træningspladser, der har den største spredning af smitten. På træningspladsen kan man i reglen se sygdommen cirkulere på det ene hold efter det andet. Skal man gøre sig håb om, at bremse udviklingen bør alle hostende hunde og hunde, der har været i kontakt med disse, holdes hjemme i 2-4 uger.
Mennesker kan overføre smitten, hvis man har haft kontakt med en hostende hund inden for nogle timer.
Behandling:
Selve virusinfektionen kan ikke behandles, det skal hundens immunforsvar selv klare. Oftest bliver der behandlet med antibiotika for at fjerne den bakterielle del og forebygge komplikationer. Derudover bruges gerne en hostestillende medicin.
Vaccination:
Man kan vaccinere dele af kennelhosten. I flere af de tilgængelige vacciner, indgår parainfluenza-virus. Desværre er effekten ikke optimal og yder ikke beskyttelse mod de andre dele af kennelhosten. Man kan derfor sagtens se hunde udvikle kennelhoste, selvom de er vaccineret.
ÅBNINGSTIDER
Mandag – fredag
LØRDAG – SØNDAG OG HELLIGDAGE
08.00-12.00
Vi holder lukket for ind og udlevering:
Påskedag, Pinsedag, Juledag og Nytårsdag
Ferielukket i uge 3 og uge 47.